Småjob som bro?

Smaajobs_bro

Af Birgitte Malling, Marketingansvarlig, JobCare


Småjobs som bro?

Vejen til delvis selvforsørgelse blandt udsatte borger kan banes via brobygning fra ordinære løntimer i en virksomhed.

Løntimer versus praktiktimer?

Erfaringer viser, at borgere i ressourceforløb kan reagere positivt på den økonomiske gevinst der er i småjobs. Men det handler ikke kun om forbedring af økonomien - borgerne oplever også, at have værdi, ansvar og at blive mere uafhængig af systemet – alt sammen følelser, som ofte er endnu vigtigere for borgerne end den forbedrede økonomi. Kombinationen af løn og positive følelser er også med til, at skabe motivation hos borgerne og afhjælper også forbedret hverdagsmestring og i længden et sundere helbred.

En ulønnet virksomhedspraktik skaber ikke helt på samme måde denne udvikling bla. fordi borgeren jo stadig ”hænger fast i systemet” og økonomien er uændret.

Kan man kombinere virksomhedspraktik og løntimer?

Både jobkonsulenter, borgere og arbejdsgivere oplever småjobs som et meningsfuldt redskab når de anvendes som brobygning mellem ressourceforløb og fleksjob. Når der i en virksomhedspraktik opleves et godt match mellem en borger og en arbejdsgiver, og virksomheden tilbyder, at ansætte borgeren i fleksjob kan man via ordinære løntimer ”lukke hullet” frem til rehabiliteringsteammødet og tilkendelsen af fleksjob. Det skaber stabilitet og sikkerhed for både borger og arbejdsgiver.

Til gengæld erfarer jobkonsulenter, at det ikke altid giver mening for arbejdsgiverne, at tænke i en kombination af virksomhedspraktik og løntimer. For at småjobs kan benyttes som et redskab til, at skabe gradvis udvikling er det nødvendigt, at arbejdsgiveren kan skelne mellem arbejdsopgaver, som borgeren kan udføre til fulde og få løn for, og arbejdsopgaver der trænes sideløbende i en virksomhedspraktik. Jobkonsulenten skal derfor skaber dialog mellem arbejdsgiver og borger med henblik på markedsværdi og værdiskabelse.

Dialog om løntimer mellem borger og arbejdsgiver

Hvordan og hvornår tager man bedst dialogen med arbejdsgiver og borger om lønnede timer?

Nogle gange kan det være en god motivationsfaktor, at forslå borgeren muligheden for lønnede timer allerede i starten af virksomhedspraktikken. Andre gange kan det være en ulempe for forløbet, at borgeren på et tidspunkt forventer, at få løn i forbindelse med sin virksomhedspraktik. Samtidig vil nogle arbejdsgivere gerne vurdere borgeren i deres virksomhedspraktik inden de vil tale om lønnede timer, mens andre arbejdsgivere gerne vil overveje løntimer i forbindelse med praktiketableringen.

Udformningen og planlægningen af dialogen omkring løntimer ligger hos jobkonsulenten grundet det konkrete kendskab til både borger og virksomhed. Fremgangsmåden er dog aldrig den samme, og etablering af småjobs vurderes altid fra gang til gang.

Ansættelse i en virksomhed få timer ugentligt er det første skridt på vejen til selvforsørgelse på kan på sigt danne bro hen imod fleksjob, ansættelse med løntilskud eller ligefrem en ordinær ansættelse.

Vejen tilbage på arbejdsmarkedet

Der er mange veje tilbage på arbejdsmarkedet

Vejen til at rekruttere arbejdskraft blandt borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan etableres via:

VIRKSOMHEDSPRAKTIK:
I forbindelse med Jobafklaring / Uddannelsesvalg / Arbejdstræning

ANSÆTTELSE m. LØNTILSKUD:
Løntilskud gives forudsat, at du opfylder JobCentrets krav om opkvalificering

ORDINÆR ANSÆTTELSE:
Ordinær ansættelse kan også være:
Fleksjob / Deltid / Job med få timer - SMÅJOBS / løntimer under ressourceforløb

Facebooklinkedinmail