Psykologisk sundhed

Psykoligisk Sundhed

Af Birgitte Malling, Marketingansvarlig, JobCare


Psykologisk sundhed - undervisning i trivsel og hverdag

Vores holdforløb i Århus beskriver eksempler på nogle af de måder vi arbejder på, og giver et godt indblik i hvordan det er, at starte på hold i Jobcare.

Hver torsdag underviser Lisbeth Kaasgaard i Psykologisk sundhed. Undervisningens indhold varierer fra gang til gang og foregår hos JobCare Århus og er en del af forløbet "På vej i Job" på 13 uger til borgere, der har brug for hjælp til, at finde sine muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Forløbet er arbejdsmarkedsrettet, men med stor fokus på kursistens situation i livet og på, hvordan vi kan hjælpe kursisten videre. Vi tror på, at man udvikler sig bedst når man får mulighed for, at tage udgangspunkt i sin egen motivation, føler sig forstået og oplever succes. Formålet med forløbet er ordinær ansættelse, ansættelse i løntilskud, påbegyndelse af en uddannelse, eller afklaring til fremtidig forsørgelse.

Psykologisk sundhed - eksempel på en undervisningsdag

Lisbeth starter undervisningen med, at huske holdet på, at det er okay, at holde en pause ind i mellem hvis vi har brug for det. Det kan også være, at vi har brug for, at rejse os op, bevæge os eller trække et par minutters frisk luft. Vi skal nemlig bruge undervisningen til at øve os på, at gøre det man har brug for og passe på os selv og give os selv lov til det.

Hvordan møder vi os selv? Hvordan behandler vi os selv? Hvilke konsekvenser har det?

I dag skal vi tale om hvad en stresset tilstand gør ved os?
Lisbeth forklarer, at meget af det vi føler i praksis er et produkt af:

Det parasympatiske nervesystem

Det parasympatiske nervesystem er vores afslapningssystem. Det er der vi lader op, der hvor vi lander, giver slip og skaber balance og normal tilstand i kroppen. Det sørger for, at kroppen stopper med at udskille adrenalin og noradrenalin, så den kan slappe af og genopbygge fx efter en hård arbejdsdag eller et skænderi.
Det parasympatiske system bygger kroppen op når vi spiser, sover, slapper af eller mediterer. Det er aktivt når vi oplever en rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, nedsat blodtilførsel til muskler, øget blodtilførsel til huden og rolig hjerneaktivitet.

Det sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem øger kroppens aktiviteter og gør os parate til flugt, kamp og handling. Systemet sender automatisk besked til binyrerne om at udskille hormonerne adrenalin og noradrenalin, så vi bedre kan klare pressede situationer. Det er aktivt, når vi føles os stresset, belastet og presset.

Det går godt i starten, men depoterne bliver hurtigt opbrugte og vi bliver slidte…

Det sympatiske nervesystem er aktivt når vi oplever høj puls, hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, ingen blodtilførsel til huden, dårlig fordøjelse, hjertebanken, sved/gåsehud, tørhed i munden og øget aktivitet i hjernen.

Hvordan er det at være i det sympatiske nervesystem?

Holdet taler i fællesskab om hvordan vi oplever, at være i det sympatiske nervesystem.

Symptomerne kender de fleste:

Stress

  • Svært ved at sove
  • Tankemylder
  • Forvirret
  • Anspændt
  • Holder på sig selv
  • Irriteret
  • Kort lunte
  • Grubleri
  • Hukommelsessvigt
  • Kan ikke fokusere
  • Knude i maven
  • Grådlabil
  • Skyldfølelse
  • Trække sig tilbage
  • Isolere sig
  • Føle uro
  • Gør andre glade I stedet for sig selv
  • Føle sig utilstrækkelig

Psykologisk sundhed

Tanker, der pakker hovedet ind

Lisbeth tegner figuren ”Tanker, der pakker hovedet ind” på tavlen og forklarer, at hjernen altid gerne vil forstå, fikse og skabe sammenhænge. Tankerne er i hovedet hele tiden.

Vi skal lære, at:

  • Styre vores opmærksomhed og forstå hvor vi er henne
  • Få kontakt til os selv og skabe ”Grounding” (opnå jordforbindelse)
  • Lande inden vi kan forholde os til nye ting
  • Tage omsorg for tankerne i stedet for at skubbe dem væk

Vidste du,
at perleplader kan give opmærksomhedsskifte, få tankerne til at flytte sig og hjælpe os tilbage til det parasympatiske nervesystem?

”Grounding” - at opnå jordforbindelse

Der findes forskellige øvelser, der kan hjælpe os med at stresse af. ”Grounding" hjælper os med, at flytte stressende tanker væk fra hovedet og afspænde i nakke og skuldre, så vi fungerer bedre indeni, men også i forhold til andre. Det handler om, at acceptere os selv helt og fuldt ud.

Vidste du, at vi bliver påvirket af hinandens stemninger

Tapping

Tapping er kendt for at bringe fred i sindet, afslapning i kroppen, et bedre helbred, mere energi, fokus og et højere selvværd. Det kan også give lindring ved stres, nervøsitet, kroniske smerter, angst mv.

Holdet udfører nu sammen øvelse i ”Tapping” metoden hvor vi starter med, at mærke efter i os selv. Føler vi ro eller uro? Vi måler vores tilstand på en skala 0-10 hvor 0 er meget afslappet og 10 er meget urolig.

Vi bliver herefter instrueret i, at bruge et fast, men blidt tryk. Vi kan bruge alle fingre eller kun pegefinger og langefinger (ikke negle). Lyden skal være blød og rund. Vi skal prikke 5-7 gange på hvert punkt fra top ned mod bund og slutte af med at returnere til toppen af hovedet, for at afslutte cirklen.

Rækkefølge

1. Hovedet - centret og på toppen af hovedet
2. Håndkanten – på siden af hånden ved lillefingeren
3. Øjenbrynet - den inderste kant af øjenbrynene, tættest på broen ved næsen
4. Siden af øjet - det hårde område imellem øjet og tindingen. Benyt to fingre
5. Under øjet - det hårde område under øjet, der løber sammen med kindbenet
6. Under næsen - punktet der er centreret imellem bunden af næsen og overlæben
7. Hagen - centreret mellem underlæben og hagen
8. Kravebenet - nedenunder kravebenet
9. Under armen - valgfri side eller begge sider ca. 10 cm under armhulen
10. Hovedet - tilbage til hvor vi startede, for at fuldføre rækkefølgen.

Efter øvelsen tager vi en runde og fortæller vores tilstand på 0-10 intensitetsskalaen. Er vi det det samme som før, højere eller lavere på skalaen? Eller har problemet ændret sig til en anden følelse eller et andet sted i kroppen? De fleste på holdet følte sig mere afslappede end inden øvelsen men Lisbeth anbefaler, at vi evt. kan køre endnu en ”Tapping” runde og fortsætte processen, indtil vi opnår den lettelse vi ønsker på vores problem. Tapping hjælper os over i det restituerende system og kan også bruges mod søvnproblemer.

Dagens undervisning i Psykologisk sundhed er ved at være forbi, men inden vi siger farvel laver vi endnu en afslapningsøvelse hvor vi kigger i bløde buer uden at bevæge hovedet og genvinder stille kontakten til os selv.

Psykoligisk Sundhed

Facebooklinkedinmail