Empatisk og løsningsorienteret Konsulent til JobCare Sjælland (Stor København)

Brænder du for at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, og trives du med motivationsarbejde og at sikre den enkelte egnes mestrings-teknikker for et bedre liv.

JobCare Sjælland har brug for en dygtig konsulent, der synes det er spændende og givende at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet tilbage til en meningsfyldt hverdag og selvforsørgelse.

JobCare tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til opgaven ud fra de kognitive principper og det er derfor vigtigt, at du kan tænke i helheder og ser muligheder for den enkelte borger. Vi arbejder ud fra rundbordssamtalen og vægter værdier som ordentlighed, ærlighed og kvalitet.

Der er flere indgangsvinkler til stillingen og du skal have erfaring med:

  • Målgruppen af borgere med sårbarhed og komplekse problemstillinger
  • Arbejdsmarkedslovgivningen
  • At arbejde selvstændigt det meste af tiden og i tæt sparring med kollegaer
  • Daglig dokumentation af dit arbejde
  • At arbejde beskæftigelsesrettet

Som medarbejder og kollega er du:

  • Gerne uddannet socialrådgiver/formidler eller har erfaring som job- og virksomhedskonsulent
  • Engageret, fleksibel og i besiddelse af et højt drive og motivation
  • Vant til at navigere i en omskiftelig hverdag
  • Udadvendt, handlekraftig og motiverende overfor samarbejdsvirksomheder og andre samarbejdspartnere
  • Vant til at være på farten dagligt
  • Struktureret og kan jonglere med flere bolde samtidig
  • Nysgerrig, opsøgende, og kan tale flere sprog gerne tyrkisk og kurdisk
  • På hjemmebane i, at skabe og vedligeholde virksomhedskontakter for etablering af praktik job/fleksjob
  • Professionel og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Team-orienteret Du trives i samtaler med borgeren såvel som virksomheder og ved at vores fornemmeste opgave, er at hjælpe borgeren til et selvstændigt liv og herudover, at sikre den korrekte dokumentation til videre sagsbehandling hos vores kunder. Ydermere forventer vi, at du er rutineret bruger i Office-pakken og at du er flydende i dansk mundtlig og skriftlig og kan du andre sprog er det blot en fordel.

Du er også:

  • Din dagligdag vil bestå af besøg hos borgere, opfølgninger i praktik, etablering af nye praktikker og dokumentation af dagens arbejde. Det betyder at du kan have en plan for dagen og ugen, men at den kan ændres på et telefonopkald, og at du derfor hurtigt skal skabe dig et overblik og omprioritere.
  • Bosiddende i Stor København
  • I besiddelse af kørekort, har egen bil og villig til at bruge den i jobbet

Arbejdssted i Glostrup, hvor der ugentligt vil blive afholdt teammøde.

Du vil blive ansat i en fuldtidsstilling med aflønning i forhold til kvalifikationer, kørsel afregnes efter statens takster og vi tilbyder sundhedsforsikring, et positivt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer med høj faglighed. JobCare har siden etableringen i 2000 haft en stabil og solid vækst. Væksten bygger på viden og erfaring, som er afgørende for JobCare. Vi ansætter kun specialister – fra socialrådgivere og til psykoterapeuter og coaches

Har du lyst til at være med på holdet?

Så fremsend ansøgning og CV til mail: frederiksberg@job-care.dk

Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Facebooklinkedinmail