Fokus på stress

Af Astrid Sofie Friis, Marketingkonsulent, JobCare


Fokus på stress

Hver dag oplever 430.000 danskere – det svarer til 10-12 pct. af den danske befolkning – symptomer på alvorlig stress. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at 250.000-300.000 danskere rent faktisk lider af alvorlig stress, og at 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress.
(kilde: http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/)

Stress er altså noget, rigtig mange oplever, og derfor omtales det da også ofte som en folkesygdom. Det skal dog understreges, at stress ikke er en sygdom, men en belastningstilstand, der kan medføre sygdomme, hvis det står på i længere tid. Nogle af de mere gængse følgesygdomme til langvarig stress er depression, blodpropper, hjerte-kar-sygdomme. Astma, allergi, diabetes og psoriasis forværres ofte af stress.

Hvad er stress?

Helt kort fortalt er stress en belastningstilstand, der kan vise sig ved både psykiske og fysiske symptomer. Belastningstilstanden opstår, når der stilles krav – ydre som indre – der er større end de ressourcer, den enkelte (føler, at han/hun) har.

Kortvarig vs. langvarig stress

Alle oplever at være pressede en gang imellem. Og står man midt i store omvæltninger i livet, i en presset situation med børnene eller i en spidsbelastningsperiode på arbejdet, kan man opleve en kortvarig stressreaktion.

Denne kortvarige stress har en klar og tidsbegrænset årsag. Her er det muligt at agere og reagere på en måde, så man yder sit optimale i den tid, der er tryk på, og tilstanden er ikke kritisk. Faktisk er stress rent biologisk nemlig både gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen – i ganske kort tid.

Jo længere, man befinder sig i en stresset situation, jo større en belastning er det for både krop og sind. Det er derfor det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, der er afgørende for, om stressbelastningen er stimulerende eller ødelæggende.

Kroppens reaktion på stress

Når man er stresset, reagerer kroppen, og ens adfærd ændres. En akut stressreaktion sætter kroppen i alarmberedskab: Kroppen gør sig klar til fight or flight (red. kæmpe eller flygte), og den udskiller både adrenalin og kortisol i løbet af ganske kort tid.

Adrenalin påvirker kredsløbet og får både blodtryk og hjertefrekvens til at stige. Samtidig bliver musklerne klar til at yde det optimale vha. øget kortisol. Der sker altså rigtig meget i kroppen under en akut stressreaktion – effekten er bare kun gavnlig, så længe der er tale om en kortvarig stressbelastning.

Hvis niveauet af adrenalin og kortisol er forhøjet gennem en længere periode, forsvinder den gavnlige effekt. I stedet går kroppen i en form for over-kill-reaktion, hvor de ellers gavnlige reaktioner enten aktiveres for hyppigt eller slet ikke bliver slået fra. Det gør, at immunforsvaret svækkes på sigt. En for høj puls og et forhøjet blodtryk øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning, og ophobet kortisol påvirker evnen til at huske.

Er der tale om kortvarig stress, er man ikke i risiko for at blive syg – så længe det altså prioriteres, at balancen mellem krav og ressourcer genoprettes. Det kan man bl.a. gøre ved at prioritere hvile, motion og pauser.

Stress på formel

Skåret helt ind til benet kan man sige, at stress opstår, når kravene overstiger den enkeltes ressourcer. Ressourcer kan i denne sammenhæng være tid, overskud, økonomi mv., mens ’krav’ kan være både fysiske eller følelsesmæssige krav på arbejdet og/eller derhjemme.

Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man kan overskue, for alle møder og oplever nye udfordringer forskelligt. Derfor er det vigtigt, at den enkelte lærer at håndtere forskellige situationer så hensigtsmæssigt som muligt.

Kroppens stress-signaler

Fysiske signaler:

- Hovedpine
- Hjertebanken
- Svedeture
- Nedsat immunforsvar (hyppige infektioner)
- Mangel på appetit
- Svimmelhed
- Diarré
- Rystende hænder
- Nedsat lyst til sex

Psykiske signaler:

- Træthed/søvnproblemer
- Hukommelsen svigter
- Ulyst
- Anspændthed
- Koncentrationsbesvær
- Utålmodighed
- Uforklarlig angst
- Depression
 

Ledighedsstress

Stress italesættes ofte som noget, man får af at have travlt. Rigtig travlt. Men vidste du, at man også kan få stress af at være ledig? Og at rigtig mange faktisk lider af det? Det hedder ledighedsstress og er desværre et af de helt store tabuer på arbejdsmarkedet.

Vi kigger nærmere på det i blog-indlægget: Ledighed og stress.


 

Facebooklinkedinmail