Ledig og stresset

Af Astrid Sofie Friis, Marketingkonsulent, JobCare


Ledig og stresset

I sidste blogposten "Fokus på stress" kiggede vi nærmere på stress, og hvad det egentlig er for en størrelse. Denne gang går vi i dybden med ledighedsstress; det at føle sig stresset over ikke at have noget at lave.

Hvad er ledighedsstress?

Fordi stress hos mange hænger uløseligt sammen med at have susende travlt, kan det være svært at forstå, at ledighedsstress overhovedet er et begreb. Men i en tid, hvor arbejdet i høj grad er det, der skaber ens identitet, er det svært for mange, der i en periode af livet af den ene eller den anden grund ikke er på arbejdsmarkedet.

Krav til de ledige

Der stilles mange krav til ledige i dag, både fra jobcenteret, omgivelserne og ’systemet’. Man skal sørge for at søge relevante jobs, opkvalificere sig, gå til jobsamtaler og generelt sælge sig selv på daglig basis. Det betyder, at der ikke er nogen klar skillelinje mellem de stillede krav og fritid, så det er ofte svært for den ledige at holde fri og komme helt ned i gear. Og det er nødvendigt, for at krop og sind kan få et velfortjent hvil. I sidste ende kan det føre til, at kroppen går i alarmberedskab og udløser en stressreaktion.

Kan man stresse over ikke at lave noget?

Det kan måske lyde meget hyggeligt at være ledig. Bare at have al tid i verden til at lave ingenting, læse en god bog, gå en tur i skoven og sove længe. Og det kan da også være ganske hyggeligt i en uge eller to. Men gradvist begynder tankerne – og i nogle tilfælde stressen – at melde sig.

For med ledighed følger typisk en række bekymringer. Bl.a. af økonomisk karakter. For regningerne skal jo betales, og de kompetencer, man har, skal jo bruges. Lige som ens sociale side skal stimuleres. Mennesket er bygget til at arbejde og bidrage, og når det ikke kan lade sig gøre på grund af ledighed, går det ofte ud over psyken.

Identitetskrise og stress

Det at være ledig kan ofte lede til en form for identitetskrise. For, sat på spidsen, hvem er jeg, når jeg ikke går på arbejde?

Sammenholdt med bekymringer om økonomi og social status, udløses der ofte en stressreaktion. Eksklusion fra fællesskabet, et tab af følelsen af ikke at kunne bringe sine kompetencer i spil og oplevelsen af ikke at kunne handle ud fra egen fri vilje og interesser er hårdt for psyken.

Det er imidlertid vigtigt at forstå, at der ikke er noget unormalt i at blive stresset over at være ledig. Tværtimod. Man er ikke alene, og så længe vi er fælles om at italesætte begrebet ledighedsstress, er vi et skridt længere på vejen mod at normalisere det, så den ledige ikke kommer til at føle sig fremmedgjort, fordi han/hun både er ledig og har stress.

Omgivelsernes reaktion og forventninger

Medierne er gode til at tegne et billede af, at ledighed er selvforskyldt. Derfor føler mange ledige, at de lægger samfundet til last og bliver derfor ekstra vagtsom. Samtidig kan længere tids ledighed sætte sig på selvværdet og lysten til at socialisere. Studier viser, at ledige oftere føler sig ensomme end andre, fordi man kan have en tendens til at isolere sig for at undgå spørgsmål om, hvad man laver, eller hvordan det går med jobsøgningen. Er man ovenikøbet stresset, kan det være endnu sværere at komme ud ad døren. Et godt netværk er imidlertid guld værd for at komme gennem både ledighed og stress, så det er vigtigt, at man beder om hjælp, hvis man føler, man er ude, hvor man ikke længere kan bunde.

JobCare hjælper ledighedsstressede tilbage til arbejdsmarkedet

Er man ledig i længere tid, sætter det sig ofte på selvværdet. Derfor kan det blive en endnu større udfordring at skulle ud over rampen og skrive jobansøgninger og præstere til en jobsamtale. For kan man nu også finde ud af det?

Hos JobCare har vi mange års erfaring i at arbejde med borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Vi fokuserer på at skabe motivation for forandring og for et liv på arbejdsmarkedet. Via Den Motiverende Samtale (Per Revstedt) arbejder vi på at forstå borgeren og hans/hendes syn på sig selv og sit liv, lige som vi tager udgangspunkt i borgerens individuelle ståsted og arbejder på realistisk at respektere hans/hendes oplevelse af virkeligheden og ønsker for fremtiden.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med Den Motiverende Samtale her.

Kroppens stress-signaler

Fysiske signaler:

- Hovedpine
- Hjertebanken
- Svedeture
- Nedsat immunforsvar (hyppige infektioner)
- Mangel på appetit
- Svimmelhed
- Diarré
- Rystende hænder
- Nedsat lyst til sex

Psykiske signaler:

- Træthed/søvnproblemer
- Hukommelsen svigter
- Ulyst
- Anspændthed
- Koncentrationsbesvær
- Utålmodighed
- Uforklarlig angst
- Depression
 

Loana fik ledighedsstress

I blogindlægget "Kampen mod systemet – Loana fik ledighedsstress" taler vi med Loana, der fik ledighedsstress efter at have været sygemeldt i flere år og sidenhen blev ledig.


 

Facebooklinkedinmail