Få styr på økonomien

Få styr på økonomien

Af Birgitte Malling, Marketingansvarlig, JobCare


JobCare tilbyder udsatte deltagere økonomi- og gældrådgivning. Vores erfaring er, at udsatte deltagere har et stort behov for økonomi- og gældrådgivning. Mange af disse deltagere vil aldrig komme i en bank, og de kan måske ikke få hjælp andre steder. Det er derudover problematisk, at det er meget let at optage sms- eller kvik-lån, hvor det ikke altid er gennemskueligt, hvor dyrt lånet er. Disse lån bringer desværre mange i bundløs gæld.

Uanset hvor håbløs deltagerens situation ser ud kan JobCare som regel gøre noget for, at deltageren får det nemmere. For eksempel kan vi give deltageren et overblik over deres økonomi, deres rådighedsbeløb og hjælpe med at opstille et budget over de samlede økonomiske udgifter.

Rådgivning hos JobCare er altid dialogbaseret og giver deltageren mulighed for selv at byde ind. Vi vil gerne have, at deltageren selv kommer med indspark, så det ikke blot er os, der dikterer. Vores økonomi- og gældrådgivning er et vigtigt parameter i vores mantra om, at hjælpe deltageren til, at blive direktør i eget liv.

Første grundregel: Skab overblik

Et overblik giver ikke nødvendigvis flere penge mellem hænderne,
MEN det giver ro og bedre mulighed for at tage action.

  • Lav et budget, så du har et samlet overblik over dine udgifter og indtægter.
    Her kan du downloadeJobCare Budgetskema
  • Sørg for at dele konti op: budget, opsparing, forbrug. Budgetkontoen skal være forbeholdt de faste udgifter på din budgetkonto, så dit daglige forbrug holdes adskilt.
  • Lav evt. en aftale med banken om ugentligt beløb til forbrug. Så bliver du ikke fristet til at bruge for mange penge i starten af måneden.
  • Undgå at købe fastfood og Latte i byen. De mange beløb bliver hurtigt til rigtig mange penge. Prøv bare at regne på en kaffe til 32 kr. hver dag!
  • Gennemgå dine abonnementer - ofte er der steder der kan spares.
    Kan du finde et billigere alternativ? Har du flere streaming tjenester?
  • Den MÅ jeg bare have!
    Hvis du kan købe den kontant og stadig tænker på den 24/7 efter to dage, så måske… Men overvej altid hvilke konsekvenser større køb har for din økonomi.
  • Købt brugt, og sælg dine gode ting. Ofte kan du få en fornuftig pris for brugte varer.
  • Køb også gerne datovarer.
  • Prøv at spare lidt penge op, så du har til uforudsete udgifter. De fleste oplever at skulle bruge ekstra penge til tandlæge eller juleaften.
  • Lån ALDRIG på sms- eller kvik-lån.
    Det løser måske dine problemer nu og her, men gør kun din økonomi dårligere på sigt.
  • Lav madplaner og undgå at handle flere gange om ugen - det frister!
  • Tal med dine venner og bekendte om din økonomiske situation - måske er der gode råd at hente eller støtte til når hverdagen føles hård.
  • Hvis det er nødvendigt at optage lån, så undersøg altid de samlede omkostninger! Brug fx. www.pengepriser.dk til at sammenligne priserne og produkter.
  • Saml dine lån. Der er normalt billigere, at samle alle lån ét sted.

Gældssanering

Er situationen helt umulig, kan deltageren måske få gældssanering. MEN det er ikke så nemt som mange tror. Reglerne er ikke helt faste og vurderes i hvert enkelt tilfælde, så i sidste ende skal en dommer tage stilling til deltagerens situation.

Hovedreglen for gældssanering:

  • Deltageren er ”håbløst forgældet”
  • En gældssanering vil føre til en varig forbedring

Deltageren kan derfor normalt ikke få gældssanering hvis:

  • Deltageren har uafklarede økonomiske forhold
  • Deltageren har handlet økonomisk uansvarligt, f.eks.:
    Stiftet på et tidspunkt hvor deltageren vidste han/hun ikke ville kunne betale
  • Har stiftet gælden med henblik på forbrug
  • Har taget en finansiel risiko der stod i misforhold til egen økonomi
  • Systematisk gæld til det offentlige
  • Strafbare eller erstatningspligtige forhold
  • Indrettet sig med henblik på gældssanering
  • Stiftet gæld efter indledt gældssanering

Øvrige kriterier for en gældssanering:

De økonomiske forhold skal være stabile.
Det vil sige at deltageren har en fast indtægt, det ikke er sandsynligt vil stige væsentligt.

Desuden kræves værdier (bil og bolig) ofte solgt, idet deltageren som udgangspunkt ikke må eje noget af væsentlig værdi når der ansøges om gældssanering. Og er gælden stiftet mens deltageren er i forhold, tælles samlevendes aktiver muligvis også med!

Endelig skal gælden skal være over 250.000,- (100.000,- for pensionister) for at situationen kan betegnes som ”håbløs”. Men dette vurderes i forhold til deltagerens konkrete situation.

Hvilke personer tæller med i beregningen ved en gældssanering?

Hele husstandens økonomi (dog ikke børn) tæller med i beregningen af den ydelse som del-tageren skal betale ved en eventuel gældssanering.


 

Hvad skal deltageren regne med økonomisk?

Rådighedsbeløbet regnes således (2019 tal):

  • Enlige skal have et rådighedsbeløb på 6.420,- månedligt
  • Ægtefæller skal have et rådighedsbeløb på 10.890,- månedligt
  • Hvert barn under 2 år tillægges 1.760,-
  • Hvert barn mellem 2-6 år tillægges 2.250,-
  • Hvert barn fra 7 år til barnet fylder 18 tillægges 3.230,-

Hvad er ”rådighedsbeløb”?

Rådighedsbeløbet er det beløb deltageren har tilbage når husleje, vand, varme og elektricitet er betalt. Rådighedsbeløbet skal altså dække mobiltelefon, Internet, diverse abonnementer og mad

Hvor lang tid ”varer” gældssaneringen?

Udgangspunktet for en gældssanering er 3-7 år. For private personer fastlægges gældssaneringen oftest med en varighed på 5 år. For erhvervsdrivende med konkurs, ses gældssaneringen oftest med en varighed på 3 år.

Hvor ofte gives gældssanering?

Mange tænker at en gældssanering er en mulighed for alle, men som beskrevet ovenfor er der en lang række af kriterier, der skal tages i betragtning for at deltageren kan få gældssanering. Mange får på forhånd at vide at de ikke kan få gældssanering og når derfor ikke så langt at de sender ansøgningen. Af dem der ansøger får kun ca. 10% en gældssanering.

Derfor er det vigtigt!

Eksempel:

Husleje = kr. 4.000,- månedligt
Vand = kr. 250,- månedligt
Varme = kr. 650,- månedligt
El = kr. 400,- månedligt

Faste udgifter udgør i alt kr. 5.300,-
Rådighedsbeløb til enlige på kr. 6.420,-

kr. 5.300 + kr. 6.420 = kr. 11.720,-.

Alt derover skal deltageren betale til sine kreditorer!


 

Facebooklinkedinmail