20 tips til dit CV

CV tips

Af Birgitte Malling, Marketingansvarlig, JobCare


20 tips til dit CV

Du har kun én chance…
…til at give et godt førstehåndsindtryk.

Derfor har vi lavet 20 tips til dit CV, så du kan komme godt i gang og hjælper dig på vej i job.

10 facts der skal stå dit CV

  • Kontaktinfo:
    Navn / telefonnummer / adresse / e-mail
  • Profiltekst:
    Hvad er dine personlige og professionelle kompetencer samt ambitioner om udvikling/mål?
  • Erhvervserfaring:
    Liste over dine forskellige jobs
  • Uddannelse:
    Har du en eller flere uddannelser bag dig?
  • Frivilligt arbejde / organisatorisk arbejde / tillidshverv
  • IT:
    Hvilke programmer du behersker og på hvilket niveau (Excel, PowerPoint etc.)?
  • Sprog:
    Hvilke sprog behersker du og hvor godt?
  • Kurser eller virksomhedspraktik:
    Har du relevante kurser eller praktikforløb, som du kan skrive på dit CV?
  • Fritidsinteresser og evt. familieforhold:
    Hvad laver du i din fritid?
  • Foto:
    Indsæt et vellignende portrætfoto med neutral baggrund. Mange arbejdsgiverne opfatter det positivt med et foto på dit CV

10 gode råd dit CV:

  • Dit CV skal være overskueligt
    Udover at dit CV skal være velskrevet og læsevenligt er det meget vigtigt, at du gør det overskueligt og struktureret, da det har en positiv betydning for arbejdsgiverens første indtryk af dig.
    Dit CV skal sælge dig og er med til, at afspejle din personlighed.
    Vidste du, at mange arbejdsgivere i første omgang bruger max. 30 sekunder på at læse dit CV?
    Du har derfor kun kort tid til, at lave et godt førstehåndsindtryk.
  • Kort og præcist
    Dit CV skal helst ikke fylde mere end to A4-sider. Du skal dog ikke sortere vigtige og relevante erfaringer fra på grund af pladsmangel - få det til at være på max 3 sider i alt.
  • Skriv en ”teaser”
    Fang din læsers opmærksomhed med en indledning på 5-10 linjer i starten af dit CV.
    Et slags kort resumé over din baggrund og dine kernekompetencer – hvad kan du tilbyde?
  • Kompetencer i punktform
    Fremhæv dine kernekompetencer i punktform. Arbejdsgiveren vil gerne se eksempler på dine faglige og personlige kompetencer – helst sat op I punktform, så de er nemme at overskue.
  • Altid det nyeste først
    Erhvervserfaring skal skrives i omvendt kronologisk orden med din nyeste ansættelse øverst.
    Gå max 10 år tilbage i tiden - jobs før denne tid kan du skrive kort uden forklaring.
  • Har du ”huller” i dit CV?
    Skjul ikke ledige perioder, men skriv hvorfor du har været væk fra arbejdsmarkedet fx. hvis du har været i virksomhedspraktik, på kursus eller taget efteruddannelse i perioden.
  • Vær ærlig
    Så du kan forklare dig uden problemer og fremstår troværdig hvis arbejdsgiveren tjekker op på dine fakta fx på de sociale medier eller via tidligere arbejdspladser.
  • En anden skal læse dit CV
    Lad en god ven eller kollega kigge dit CV igennem, så du undgår fejl og kan få feedback vedrørende din opstilling og indhold generelt inden du sender det.
  • Når du er kommet i job
    Du skal gennemgå dit CV med hyppige mellemrum og huske, at opdatere det løbende med dine nye erfaringer og resultater. Det gør dit CV arbejde meget lettere næste gang du skal søge job.
  • Inspiration
    Googler du ”CV Skabelon” på nettet kan du finde er hav af eksempler på CV’er, som du kan lade dig inspirere af. Dels ved at finde et layout du synes om eller måske finde idéer til dit indhold


Hmm... Men hvordan skriver jeg så lige en ansøgning?
Få hjælp til, at skrive din ansøgning her - også uopfordret >>

Og... hvordan kan jeg inkludere sociale medier i min jobsøgning?
Læs hvordan du opretter og bruger LinkedIn i din jobsøgning her >>

Få 5 værktøjer, der kan hjælpe dig i din jobsøgning her >>

Rigtig god fornøjelse 😊

Facebooklinkedinmail